CASE

Milestone – Collab Center

Indret med dansk design
Mødelokaler skal være stilrene, åbne og med plads til en god dialog
BILLEDEGALLERI:

 

 

Facts

Kunde
Milestone

År
2022

Rolle

  • Totalindretning
  • Rådgivning
  • Specialløsninger
  • Levering
  • Montering

Udfordringen

Hvordan skaber man rum, der opfordrer til samarbejde og innovation?

Milestone Systems kom til os i starten af 2022. Efter flere år med vækst ønskede de sig en nytænkning af deres Collab Center. De ønskede sig nye, inspirerende rammer, hvor deres medarbejdere fra hele verden kunne flyves ind og samarbejde på tværs af organisationen. 


Milestone Systems havde brug for at skabe et fleksibelt samarbejdsunivers, der ville opfordre til projektarbejde og innovative tanker. Et Collab, hvor medarbejderne med det samme ville føle sig velkomne og inkluderet i et arbejdsfællesskab.


Intet var givet på forhånd. 800 kvadratmeter på én etage, kun ydervægge og rå betonmure. Milestone Systems ønskede sig at skabe et helt nyt Collab-univers, der ikke skulle matche deres eksisterende brand – men have sin helt egen identitet. En spændende udfordring, hvor vi var med til at definere rammerne.

Gangarealer med plads til alle
Flotte detaljer i indretningen
Skab plads til dine medarbejder

Løsningen

Milestone Systems har fået et nytænkt og nyindrettet Collab Center, der rummer alt fra cafémiljøer og stillearbejdspladser til små møderum og store projektlokaler. Alt er skabt fra bunden. El- og vvs-arbejde. Gulve og lofter. Møbler og omgivelser. Med andre ord har Milestone System fået en totalindretning, hvor vi har leveret og monteret alt med egne biler og montører.

Alle rum er indrettet forskelligt ud fra idéen om, at de tjener hvert deres formål. Den rigtige indretning til det rigtige rum – dog er farver, materialer og produkter nøje afstemt, så der er en rød tråd gennem hele indretningen. 

Særligt akustikken har spillet en central rolle i indretningen. Loftsløsningen har fået ekstra kærlighed og er kombineret med gardiner, tæpper og tekstiler. Det har været vigtigt at skabe en god akustik og samtidigt et imødekommende udtryk – både i mindre rum og i storrumslokaler. 

Milestone Systems er kompromisløse i alt, hvad de gør. Og det afspejler sig også i indretningen. Køkkener, caféområder og garderober er snedkerløsninger, der er specialbyggede til rummene. Perfektion ned til mindste detalje.

Løsningen har været undervejs i fire måneder og er skabt i samarbejde med Milestone Systems Facility Management afdeling. Vi har suppleret hinanden i processen og har sparret om de store linjer og små detaljer.

Løsningen bliver lavet i samarbejde med kunden
Milestone Collab Center løsning
Milestone Collab Center med sans for detaljerne
Milestone Collab Centers kreative løsning

“Vi er begejstrede for vores nye Collaboration Center. Det er svært at forestille sig hvad det kan blive til, når man står med 800 rå kvadratmeter. Vi havde et ønske om, at det både skulle imponere og fungere. Det må man sige, det gør. Lige så snart du træder ind i rummet, sænker roen sig. Medarbejderne føler, at det er et rart sted at komme og et inspirerende arbejdsmiljø."

— Simon Høj Hjelmbjerg, Facility Manager, Milestone Systems.

Med plads til dansk design

Resultatet

Det nye Milestone Collab fremstår ikke alene flot og indbydende. Det fungerer også for medarbejderne i hverdagen. Og det lever op til de forhåbninger Milestone Systems havde til projektet.

“Vi er begejstrede for vores nye Collaboration Center. Det er svært at forestille sig, hvad det kan blive til, når man står med 800 rå kvadratmeter. Vi havde et ønske om, at det både skulle imponere og fungere. Det må man sige, det gør. Lige så snart du træder ind i rummet, sænker roen sig. Medarbejderne føler, at det er et rart sted at komme og et inspirerende arbejdsmiljø", siger Simon Høj Hjelmbjerg, Facility Manager, Milestone Systems.

Han fremhæver endvidere, at det har været en fornøjelse at samarbejde med os undervejs – både før, under og efter løsningen er leveret.

“Det har været en god proces, hvor vi har haft en tæt dialog undervejs. Zolutions har lyttet til vores feedback og har løbende implementeret vores ønsker. Selv efter de har leveret løsningen, har de været der for os. De har rettet og tilpasset de detaljer, som man først efterfølgende finder ud af fungerer bedre i praksis”.

 

 

Andre spændende cases

Indretning hos Canon A/S

Canon

EDC Maribo indretningsløsning

EDC Maribo

Indretning med sans for detaljerne

Kuehne+Nagel