CASE
Sorø Gymnastikefterskole
Facts
Kunde
Sorø Gymnastikefterskole
År
Løbende samarbejde gennem flere år
Rolle
- Totalindretning
- Rådgivning
- Specialløsninger
- Levering
- Montering
Udfordringer
Hvordan skaber man et anderledes og bedre undervisningsmiljø?
På Sorø Gymnastiskefterskole har vores opgaver været præget af forskellige udfordringer.
Rigtig mange af os har siddet på en undervisningsstol ved et traditionelt et- eller tomandsbord på et tidspunkt i vores skoletid. På Sorø Gymnastiskefterskole havde man et ønske om et anderledes læringsmiljø i en stor del af deres undervisningslokaler. Der skulle skabes visuel ro og en helt anderledes stemning end i et normalt klasselokale.
I takt med at gulvet i kantinen skulle skiftes, ønskede Sorø Gymnastiskefterskole også at indkøbe nye møbler og modernisere deres samlingspunkt for eleverne.
I forbindelse med ibrugtagningen af Sorø Gymnastikefterskoles nye hal ønskede man fra skolens side en siddeløsning i hallens indgangsområde, som udover at have funktionen – et siddemøbel – også skulle være med til at løfte rummet visuelt.
Lærerne på Sorø Gymnastikefterskole havde et ønske om nye møbler i deres personalerum, da rummet trængte til en kærlig hånd. Der skulle være hyggeligt, og give dem en følelse af at være hjemme i deres egen stue.
Løsningen
Undervisningslokalerne
Langs væggene i undervisningslokalet blev der monteret siddeløsninger i form af bænke med polstrede skumhynder. Stoffet er et 100% vinylstof med læderpræg, så det får et eksklusivt udtryk og samtidig er let at rengøre.
Tomandsbordene blev skiftet ud med mobile borde, som både kan stå ved bænkløsningerne eller sammen med de nyindkøbte stole til lokalerne. Sorø Gymnastiskefterskole valgte at holde stel og stole farver i neutrale farver for at kunne lege med farverne på sædepolstringerne. Hver klasse har fået deres egen farve. Stolene er valgt med drejbart sæde, armlæn og en gaspatron. På den måde er eleverne ikke låst i en bestemt højde og siddevinkel, men kan på en let måde indstille stolen til den enkelte, og har mulighed for at hænge stolen op på bordet.
Selve indretningen med bænkløsningen langs væggene gør, at der frigives flere kvadratmeter, og i de største lokaler, er det endda lykkedes at få plads til siddegruppe med plads til seks elever. Her er plads til fordybelse, og den ydre visuelle støj udebliver. De højryggede siddeløsninger tager også noget af den ”støj”, der bevæger sig gennem lokalet, og er på den måde med til at skabe et behageligt arbejds- og læringsmiljø.
Kantinen
Kantinen fik et helt nyt og lækkert udtryk med et flot og blødt epoxygulv med lydabsorberende membran, gode og solide stole samt borde.
Loungeområder
Ved indgangen til skolens nye hal, har skolen valgt en organisk siddeløsning, der nærmest skulpturelt bugter sig i lokalet, hvor der er siddepuffer til, og dermed har skolen fået de ønskede loungemiljøer.
Personalerum
Lærernes personalerum fik et nyt og flot udtryk med de samme møbler, som blev sat i stand. Blandt andet blev deres eksisterende bord slebet ned og beklædt med linoleum, som gav bordet et mere nutidigt og eksklusivt udtryk. Deres gamle flotte FDB stole blev sendt til møbelpolstrer, som forvandlede stolene til nærmest nye. Så lærerne fik et nyt fint personalerum, og processen endte også med at blive en grøn og bæredygtig løsning.
"På Sorø Gymnastikefterskole er det dig, dit liv og din udvikling der er i fokus."
— Sorø Gymnastikefterskole
Resultatet
Det er fantastisk at kunne rådgive, vejlede og ikke mindst levere møbler til en skole, som sætter eleverne og medarbejderne først. Det er en fornøjelse at samarbejde med Sorø Gymnastikefterskole gang på gang.
Andre spændende cases